Julen er på vej også her i varmen

GLÆDELIG JUL

Så er julen for alvor ved at komme over Agape, idag blev jule- og snemanden fundet frem fra gemmerne – smukt syn, chai mai? Dejligt at mærke at julen nærmer sig, men savner nu de danske traditioner, julehygge, julepynt og alt hvad julen tilhører. Det er en mærkelig følelse at gå og julepynte i 20 graders varme, høre julemusik osv. men hva, det hører jo julen til Så selvom intet er som det plejer, skal det nu nok blive jul alligevel.

Her til aften har vi siddet og flettet julehjerter med de større piger på øverste etage, stor succes og de hyggede sig virkelig med det. Dejligt at sidde at lave noget der minder en om det derhjemme, og samtidig rigtig fedt at lære fra sig om noget af det man kender hjemmefra og selv forbinder med julen.

Her i Thailand skal vi holde jul på Agape, d. 24 skal der julehygges og d. 25 er dagen hvor gaverne finder deres rette ejermand. Det bliver en kanon oplevelse og glæder mig over at skulle være en del af det hele, blir’ spændende at opleve julen i et helt andet land, et land hvor julen faktisk ikke er en helligdag og noget som man overhovedet fejrer!

Lidt nyt herfra og GLÆDELIG JUL til jer alle, glæder mig til snart at se jer igen – nu er der ikke ved at være lang tid igen!

Farvel drenge…

Så kom mor og far endelig og hentede jer. Kommer til at savne dem så meget, elsker dem virkelig, hvordan kan man andet. To af vores drenge er lige blevet adopteret, en i onsdags som skulle til Frankrig og en i går, som skal til New Zealand. Det er en sigende oplevelse, men samtidig også rigtig hård, for selvom jeg kun har været her i 3 måneder, så knytter man sig utrolig hurtigt til børnene, så det er svært at skulle sige farvel og vide at man ikke længere skal se dem løbe rundt og lave ballade sammen med de andre børn. Men hvor er det også bare GODT, for hvor har de bare brug for en familie, en mor og en far. Det er måske sjovt for en tid at have 70 andre søskende og jeg ved ikke hvor mange fædre og mødre, men det er samtidig også rigtig hårdt ved børnene. Så det bedste der kan ske for dem er virkelig at blive adopteret. Det har været så fedt at være en del af og virkelig en dejlig ting at have med hjem i bagagen. At se den glæde både fra børnene og forældrene, men også den glæde alle andre viser over hvor rigtig det er og hvor stor en begivenhed det er, at blive hentet af sine forældre og deres liv vil være forandret for altid.

Savnet er stort, gensyns glæden STØRST

Ude godt, men hjemme bedst

Maiken og jeg er lige hjemvendt fra en uges ø- og storbyferie, til henholdsvis Koh Chang og Bangkok. Det har været den mest fantastiske ferie, hvor vi bare har nydt det og slappet af på vores helt egen måde – det har været dejligt at se noget andet, komme lidt væk og lige få et pusterum. Men jeg må nu sige, at det er godt at være tilbage i Chiang Mai og tilbage til alle de skønne unger. Man savner dem alligevel når man ikke har været sammen med dem en hel uge…

Så idag på min fridag bestemte jeg mig for, at tage der ud et lille smut – kunne ikke vente til i morgen, så er lige kommet ind af døren. Det var noget af det bedste jeg har gjort længe, hvor var det dejligt at se dem igen – de er uundværlige. Savnet var stort, men gensynsglæden størst – det er hermed bekræftet. Ih, bliver så glad når jeg tænker på det. Fik bare krammer på krammer og de gik alle sammen rundt og sagde mae(mor) Hanna, så kan man da ikke andet end, at blive varm indeni

Der er ikke noget bedre end at mærke, at man også selv har været savnet og at ens tilstedeværelse hernede, ikke er forgæves. Det var en kæmpe gave at få, at møde dem med åbne arme og bare se deres glade ansigter og deres øjne der stråle af glæde – det var så skønt. Glæder mig VILDT til at komme på arbejde i morgen. Nu er jeg mere end 120% opladet med ny energi til de sidste uger her i Thailand – nu skal den bare have gas resten af tiden! Netop i dag er jeg nemlig igen blevet bekræftet i, at det arbejde jeg gør hernede, giver mening.

 

Noget nyt!

Hey, hey spil mig – jeg er helt fri. Puha det er varmt at spille fodbold her i Thailand, når solen bare står og bager med 25-30 grader – men det var stor succes og vildt sjovt at spille lidt fodbold med nogle af de ældre børn.

I går var Maiken og jeg for første gang på afternoon/evening shift, hvilket vil sige at, vi er sammen med aldersgruppen 6-12 år. Noget jeg virkelig i lang tid gerne har villet, være sammen med de større børn, lære dem at kende og bare være sammen med dem. Så det var virkelig fedt endelig at have tid til bare, at være der for dem. Vi er normalt sammen med aldersgruppen 0-5 år, så der er ikke rigtig plads til at lære de større børn at kende, men i aftes fik vi chancen og det var ren hygge – skønt. Senere på aftenen inden de skulle i seng, sad vi sammen de ældre piger og flettede armbånd. Det var noget de kunne lide og de var så stolte, fedt bare at sidde og iagttage dem og se hvordan smilet bare gik helt op til ørene – så det var klart en succes. Glæder mig allerede til at skulle være sammen med dem på fredag. Dejligt bare at kunne få lov til at hænge ud sammen med dem og være en slags storesøster, de nyder virkelig at være sammen med en – så humøret er højt!

Hot springs

I torsdags gik ugens outing til de varme kilder. Så vi fik pakket vores 12 personers minibus, hvor det viste sig, da jeg fik talt efter, at man snildt kan være 28 personer i en 12 personers minibus, ret vildt. Så kan man jo altid snakke om hvor forsvarligt det er, men i Thailand tænker man ikke så meget på sikkerheden! Men trods en meget varm og klistret køretur, havde vi en virkelig herlig oplevelse. Vi havde det dejligste vejr og børnene sprang lige i vandet med stor glæde. Skønt at se hvor meget de bare nød det. Stedet er også kendt for at koge æg i det varme vand, så efter badeturen var der en stor interesse i at koge æg. Det er altid sjovt at være med på outing, både at se hvor meget børnene nyder at komme på tur, men også en god mulighed for at se nogle steder af Thailand, man måske ikke lige ville have set selv. Elsker virkelig at være sammen med børnene og se deres store glæde over de ting får og oplever.

Hanna

What keeps us deeply rooted?

En kvinde fortalte om sit liv og hvordan hun gang på gang igennem hele sit liv, har været sat på prøve, sat på prøve i hendes tro. ”I dag har jeg seks skønne drenge, men hvis det ikke var for dem jeg har mistet, ville jeg have haft 11 den dag i dag. Min mand og jeg har kæmpet en kamp.

Inden vi fik vores sjette søn, havde vi allerede mistet tre. Jeg var ødelagt, jeg vidste ikke hvad jeg skulle stille op med mig selv. Hvordan kan man hive sig selv op fra dybet, når man oplever så stor sorg, som det at miste? Hvorfor skulle vi udsættes for al den smerte. Men jeg blev gravid igen og gik til tjek hos lægen regelmæssigt, for at være sikker på, at alt var som det skulle være og jeg blev tjekket en ekstra gang, inden vi skulle af sted på ferie. Jeg havde taget alle mine sønner og min mand med, for at være med under scanningen, men der var ingen hjertelyd. Jeg brød virkelig sammen, jeg skulle føde endnu en dødfødt søn – det var ikke til at klare. Sygeplejersken spurgte hvad de skulle stille op med min søn – jeg var færdig, men jeg fik fremstammet noget på thai og det endte med at vi fik vores søn med hjem i en boks! Det var et sandt mareridt. Ikke mindst fordi vi ikke måtte tage helt hjem endnu, men måtte overnatte på et hotel, da jeg fortsat skulle have lavet nogle undersøgelser – hvilket resulterede i, at vi måtte stille vores søn i køleskabet.”

Dette var en historie jeg hørte, da jeg var på womens retreat i weekenden, et kristent arrangement for kvinder i Chiang Mai. Hold da op tænkte jeg, hvilken historie! Jeg var fascineret af, hvordan hun stod og fortalte om alt hvad hun havde været igennem og hvordan hun følte sig totalt forladt af Gud, hun var så langt ude, at hun var meget tæt på, at tage livet af sig selv. Men Gud holdt hende fra det, og hun tænkte at det ikke var det værd. Og jeg tænkte ved mig selv, hvis hun har Gud med sig, efter alt hvad hun har været igennem, så er det også på tide, at jeg lukker Gud ind i mit liv. Et vidnesbyrd jeg gerne vil dele med jer, den historie hun fortalte om sit liv, fik mig til at åbne min bibel og læse om min himmelske far. Lad os lovprise ham, gamle som unge.

Salme 107, 4-9: De flakkede om i ørkenen og ødemarken, de fandt ikke vej til en by, hvor de kunne bo; de sultede og tørstede, deres liv var ved at ebbe ud. Da råbte de til Herren i deres nød, og han reddede dem ud af deres trængsler. Han førte dem ad den rette vej, så de kom til en by, hvor de kunne bo. De skal takke Herren for hans trofasthed og for hans undere mod mennesker, for han gav den tørstige at drikke og mættede den sultne med gode gaver.

Den første måned er gået

Hvor tiden dog flyver afsted, jeg kan slet ikke forstå, at jeg allerede har været her en måned. Men hvor er det rart ikke længere at være “ny” i det hele. Det har været en fantastisk første måned og jeg ser kun frem med glæde, på de næste tre som kommer.

Hver dag er en oplevelse og jeg glæder mig hver dag til at skulle på arbejde. Der er ikke noget bedre end at blive mødt med glæde og store smil, at blive mødt af børn, som hellere end gerne vil være sammen med en, det er en fantastisk følelse og dagen kan ikke andet end, at blive god.

Alt går virkelig bare så godt og vi er ved at lære Thailand rigtig godt at kende, især på kulturen bliver man hurtig oplært. Der er mange ting hernede, som man bestemt ikke gør, men som man finder normalt at gøre i Danmark, så der er mange ting, man lige skal vænne sig til – men det er spændende at være i en så anden kultur, som Thailand er i forhold til Danmark.

Inden jeg tog afsted, syntes jeg at sproget var en af de største udfordringer, for hvordan skulle jeg nogen sinde komme til at forstå dem og de mig? Men ingen problemer. Til min store forbavselse har der ikke været de store problemer med sprogbarrieren, børnene snakker bare selvom vi ikke forstå det og bruger derfor også rigtig meget deres kropssprog,  hvilket man næsten når længere med, end at kunne sproget! Men idag starter vi på thai-lektioner, så det bliver spændende – det bliver rart at kunne lidt flere gloser end: sæt dig ned, sid pænt, gå på toilettet, skynd dig osv. alle de nødvendige gloser. Forhåbentlig når vi så langt på et tidspunkt, at vi mere eller mindre kan føre en kort samtale – men nu må vi se hvor svært det blir!

Alt vel her fra mig i Chiang Mai, Hanna

At savne det man ikke har

”Jeg kunne også godt tænke mig, at sove sammen med en mor og far!”. Sådan var der en af pigerne der sagde, en aften vi sad og så PINGU inden de skulle sove. Hun sad og så Pingu’s mor ligge i midten af sengen, med sine børn på hver sin side af sig.  Det er en hård virkelighed som mange af børnene gennemlever, hver eneste dag – at savne det man ikke har.

Det var virkelig hårdt at høre og man står virkelig og ved ikke hvad man skal sige, for man forstår det fuldt ud. Det er bare en sætning man så sjældent hører, FORDI vi er vant til at have vores forældre og måske endda tager det for givet! Men hvad er der at gøre, vi kan ikke ændre den baggrund de kommer fra, men jeg tror heller ikke at det er meningen, at vi skal det.

Vores opgave er at være der for børnene, de har brug for at mærke kærlighed og omsorg, netop pga. det de har været igennem. Vi skal elske dem af hele vort hjerte og give dem følelsen af at være elsket, for de er elsket mere end noget andet også selvom de bor på et børnehjem og ikke har hvad mange tager for givet.

En sådan oplevelse sætter livet i perspektiv. Men uanset hvordan livet udvikler sig, vil vi ALTID have vores himmelske far som elsker, elsker os med en kærlighed, som ikke engang vi er i stand til at give.

En ting er at give, en anden er at modtage

I fredags havde jeg en helt fantastisk oplevelse. Jeg var sammen med en af de små piger, hun er ca. 3-4 år gammel – ingen kender desværre til hvornår hun har fødselsdag. Hun er den skønneste lille pige, som virkelig bare har brug for omsorg og kærlighed. Hun mistede sin mor inden hun kom til Agape og er meget ramt af dette. Jeg har aldrig rigtig set hende lege med nogle af de andre, hun sidder bare alene og ser ked ud af det.

MEN i fredags så jeg hende, som jeg aldrig har set hende før, det var fantastisk. Jeg var ude på legepladsen sammen med hende og jeg tog hende med op i snurrerundt karrusellen. Hun sad på mit skød og pludselig så jeg at hun sad og smilte – en fantastisk følelse strømmede igennem mig.

Bagefter tog jeg hende med hen på sofagyngen og hun lyste endnu mere op end før. Hun sad og var virkelig fascineret af, at jorden bevægede sig under os. Jeg begyndte at kilde hende op og ned af armene og legede: pandeben, øjesten, næsetip osv. hun havde det virkelig sjovt og begyndte at grine. Hvor var det bare ugens højdepunkt! Jeg havde aldrig set hende smile eller grine før og her livede hun fuldstændig op, som aldrig før. Jeg var så glad indeni og følte at jeg havde givet, men endnu mere at jeg havde modtaget. Det var den DEJLIGSTE dag

De første dage

Så er de første 3 dage gået og her er stadigvæk helt fabelagtigt Vi nyder det virkelig og især arbejdet på Agape. Det er ikke til at stå for børnene, de er helt enestående.

Der er meget nyt som man skal vænne sig til, men vi er ved at lære rytmen, så mon ikke vi kommer efter det. Det er skønt at komme på arbejde, for vi bliver altid mødt med åbne arme og et smil der fylder hele ansigtet, så kan det ikke andet end at blive en god dag.

Agape Home er godt velorganiseret og er vant til at der kommer volontører, så det gør det hele lidt lettere for os. Dagsprogrammet er rimelig meget ens, eller rytmen – men det er også mest for børnenes skyld, så de kan mærke at de har trygge rammer omkring sig. Mange af børnene har ikke været vant til tryghed og omsorg, så det er Agape´s opgave, at stille de mest optimale rammer omkring børnene, så de føler sig elsket og en del af én stor familie.

Idag var vi på outing(udflugt) til zoologisk have her i Chiang Mai – det var virkelig en oplevelse. Børnene elskede at være afsted vi så mange forskellige dyr. Hver torsdag er vi på outing, og hver gang et nyt sted. Det er virkelig noget som børnene ser frem til, så det var rigtig sjovt at være en del af.

Men det var de første dage, glæder mig kun til endnu flere